søndag den 31. januar 2010

Endnu mere hyggeligt drys!



Ja, jeg er vist en af de få mennesker herhjemme i DK, der IKKE er trætte af sne!
Det er simpelthen så hyggeligt alt det hvide og det gør mig i så godt humør, når jeg siddende bag en af symaskinerne og kigger ud af vinduet på det smukke hvide dalende nysne. Jeg elsker lyde af sko i nysne... Den knirkende lyd når man går.
Jeg elsker at de flester tager det med ro i trafikken og tager den tid det tager- selvom de kommer for sent. Ja, jeg går i skole og nyder bare de små forsinkelser i løbet af dagen. Ungerne er stadige frisk på en kælketur og moderen nyder det så kongeligt ned af de store bakker på en numsekælk.

Ja, og nu er der mere sne i vente. Må det hele lande her i min baghave! - eller bare i området omkring, hvor jeg bor. Foråret skal nok komme, men det hvide har altså været flere år undervejs. ;)

Det meste af dagen i dag er gået med, at få to bestillinger gjort klar til, at rydde afsted i morgen med posten.. Og, at tænke i nye baner på tøj og tilbehør. Det er det eneste triste ved, at være ene i processen omkring webshoppen. ALT skal jeg selv lave- og undervejs har nogle gode idéer måtte vente eller helt blive skrottet pga. tidsmangel.

Men nyt er på vej inde på hjemmesiden- det kommer ligeså snart, at symaskinen kan følge med mig. *hehe*

Nu vil jeg kravle ned under dynen og nyde et par timer inden en ny hvid dag starter!

onsdag den 27. januar 2010

Retro krea hygge!




Ja, vejret udenfor er blevet trist- især her i Vestjylland! ;)
Sneen er blevet til noget tyndt sjask og der er faldet isslag. Så jeg håber, at det er muligt, at komme i skole i morgen i sikker stil. For der skal absolut ikke ødelægges mere på min kære bil. Uheldet i fredags var nok... Kombinationen af en ældre dame, smal bro, ældre dame stikker af fra uheldet og mig- ja, det er altså en dårlig kombination. Så måtte lige bruge en masse tid inde på politistationen i Esbjerg hos nogle rigtigt søde politimænd! Yep, I´m a sucker for a uniform!!

Men nok om det!

For to dage siden fandt jeg den mindste genbrug længe set- lokation er hemmelig, for de har masser af retrostoffer! HEHE...

Men en hel bærerpose med flere meter brunt bredriflet fløjl og div. rester (både store og små) alt sammen til den nette sum af 45 kr. Yep... og der var både retro blomster og retro påskestof.

Nu er det så indtil videre blevet til nogle hagesmækker- der straks skal ind på hjemmesiden og sættes til salg.. Og planen er så, at der gerne skulle blive en jakke og lidt bluser/kjoler- både til egne unger og andres. ;)

Nu er tiden med elefanthue syning snart overstået og jeg glæder mig hvert år ved denne tid til, at starte med, at sy andet end dette. For hold da op, hvor ryger der nogle elefanthuer igennem symaskinen på sådan en vinter- især til egne børn, for de mister dem konstant deres huer i børnehaven. Hvem mon, der ligger inde med en masse huer med LYNGAA skrevet i dem! Hmm...

Men i dag blev følgende færdig og det var ganske hyggeligt!
4 stk retro hagesmækker, 2 stk hagesmækker i voksdug og en sommerjakke til den mellemste!



Jeg er klar til, at klippe mig igennem et par bestillinger i morgen og forhåbentligt få dem syet og afsendt i løbet af weekenden eller starten af næste uge!

Du er altid velkommen til, at kigge ind på hjemmesiden- adressen står ude i højre side under LINKS.

Kan i alle hygge jer derude?!!

søndag den 17. januar 2010

Sneen daler stille og roligt!

Vi har nydt lidt tid udenfor i den rene hvide sne- der heldigvis har lagt sig ovenpå den brunsæbe farvede. ;)

De to store har været med farmand ovre på legepladsen, hvor der er en lille kælkebakke. Den mindste blev placeret i sin kælk, fik spændt moderen foran og så gik turen ned til Super Brugsen 400 m derfra!

Skønt med lidt frisk luft og bagefter var der dømt hygge med te og nykøbte træstammer fra bageren!

Aftensmaden bliver nem i aften. Manden lavede en lækker tyk grøntsagssuppe i går... og jeg skal bare lige bage et lækkert brød dertil!

Nå, men nu vil jeg være kreativ ved bagebordet og måske også bag symaskinen!

Kommer der virkeligt sne i de næste 4 dage??


Sidder på sofaen med tre vågne banditter, der render rundt og leger. I skødet er pc´en og fjernsynet viser TV2 News- og pludselig læser jeg forneden på skærmen, at de lover sne de næste 4 dage!

Seriøst!!

Sne er hyggeligt, men lige nu savner jeg lidt forår. Små blomster der dukker op af jorden- tegn på det nyt liv!
Men istedet skal jeg blive ved med, at kigge på de hvide dynger, der pt. er faldet lidt sammen og viser hundes efterladenskaber på fortovet!! Så samle de bunker op når hunden laver dem- selvom den gør det i sneen.
Det er simpelthen så ulækkert og lige ude foran vores dør!!
Den hvide nye sne vil da heldigvis gemme dem for en stund!

OG ja, skal der komme sne- så lad der komme sne i meterhøje dynger. Så kan jeg sne inde med mand, børn og symaskine! *hehehe*

Dyngerne med nyt hvidt sne er lovet i Syd vest jylland! Yep- her bor vi jo lige nu!
Dette skulle dog gerne se anderledes ud efter sommer! Men ikke mere om det lige nu... ;)

Så... jeg sender lige en slatten snebold i jeres retning pt. Og når det nye hvide vælter ned, så kan i få en frisk!

Nu må jeg hellere videre i Blogland!

"Bage" land kalder om lidt... ;)

Forsat god søndag allesammen!

søndag den 10. januar 2010

To jakker og en drøm!




Disse jakker venter bare på to glade tøser- og ja, de er prøvet af. Den ene mangler knapper.

Men jeg sidder ved den nye overlocker, så kommer Mads Marinus på 5 år ind og siger; Mor, du skal altså også sy sådan en til mig i drengestof- og det skal være forskelligt stof. Der skal altså også en hætte på!
Javel, sønnike. Mor skal nok adlyde, når tiden lige kommer tilbage. ;)

De to store var i dag med farmand i svømmehallen, mens den bette (Leah Elisabeth på 23 mdr) blev hjemme hos mor. Eller det vil sige, at vi tog på markede. Dagens køb må lige komme herind i morgen. ;)
Fik desværre ikke taget et billede af det.
De to store havde hygget sig med farmand og kom hjem efter en tur på Mågen (McDonalds). Trætte og fulde af indtryk stod de og fortalte om alt de havde set, mens moderen her kæmpede en brav kamp ved symaskinen for, at få jakkerne færdige inden aftensmaden! ;)

Ja, kæmpede og blev næsten færdig. ;)

Nu vil jeg slukke lyset, lukke pc´en ned og kravle ned under dynen til min smukke smukke mand - og drømme om drømmehuset, der gerne skulle blive til virkelighed til sommer!

søndag den 3. januar 2010

Hjemme igen!

"Ude er godt, men hjemme er bedst!"

Så er vi hjemme fra sommerhus igen. Det er nu dejligt, at være hjemme igen i vante rammer og vide, at de næste par weekender skal man bare hygge herhjemme med banditterne.

Sønnen på 5 har fået fjernsyn på værelset og sikke en mærkbar ro det har givet i stuen. Nu slipper vi for Ramasjang om aftenen! ;)

Dejligt, at få alt pakket ud - og Ikea posen pakket ud.

Nå, men sengen kalder- skal i skole igen i morgen! ;)
Nyder stilheden i sommerhuset på Mols. Alle snorker- nogle mere højlydt end andre og sidder bare og nyder denne mulighed for, at være lidt kreativ.

At blogge er meget nyt for mig- og man lærer da løbende noget nyt!

Jeg håber, at processen også vil gavne den kreative side med mine sy-sysler. Og ja, lige nu har jeg farverne rød, lyserød og limegrøn i hovedet. De skal foreviges i noget stof, når jeg kommer hjem...

Nu har moderen min fået sin Pfaff overlocker igen- den har boet så skønt hos mig i næsten 2 år, men skal altså hjem igen. Så hun kan få syet en masse dukketøj til tøserne. ;)

Så nu skal jeg lige kigge forbi symaskine.dk og snakke med Svend! ;)

Jeg glæder mig allerede! ;)

fredag den 1. januar 2010

Den første dag i det nye år!

Ja, sidder og kigger lidt på forskellige netdesigns på andre blogs- ja, min trænger helt klart til noget farve og 70ér.
Men på et eller andet tidspunkt finder jeg vel ud af det! - håber jeg! ;)

Sidder i sommerhuset lige nu med en låne pc. De to store sidder og tegner ved bordet- resten af flokken putter under dynerne i de forskellige værelser med vinduerne åbne.
Der er simpelthen ikke noget bedre en frost klar luft og en varm dyne!

Tiden i det nye år skal bruges kreativt og med familien. Forhåbentligt kommer en flytning på banen engang til sommer! Ja, det kræver vist en samtale med banken og en del kiggen rundt i det danske land- og hvad er bedre end at kigge på hus om sommeren!

Og endelig skal jeg være færdig med SSH uddannelsen d. 30/6 og skulle gerne videre i forløbet som Sosu! Ja, mulighederne er mange og ideérne endnu flere!

2010 tegner til, at blive et godt år...

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails